Børnebriller
God stil og det bedste syn til vores børnebrillehelte
Alle børn fortjener at se godt ud – og se godt. Hos os er børn ikke bare små voksne. De er børnebrillehelte! Derfor har vi skabt en legende og tryg atmosfære, hvor børnene er i centrum. Her handler det om både stil og syn – og selvfølgelig om at have det sjovt undervejs.
Vi har et stort udvalg af børnebriller i alle farver og former, så dit barn kan finde noget, der passer præcis til deres stil og personlighed. Vores børnebrillevæg er fyldt med inspiration og seje forbilleder – så dit barn kan spejle sig i andre brillehelte og føle sig lige så sej, sød eller cool i sine egne nye briller.
Synet betyder alt – og især i barndommen
Det er vigtigt for os, at børnebriller ikke kun er flotte, men også giver det bedste syn. Vi ved, at et skarpt syn er helt afgørende for dit barns udvikling og trivsel – både fagligt og socialt.
I dag ved vi mere end nogensinde før om, hvor vigtigt det er at korrigere synet rigtigt tidligt. Faktisk viser forskning, at op mod 5 milliarder mennesker kan være nærsynede i 2050 – og mange af dem begynder allerede som børn.
Flere og flere børn bliver nærsynede i en tidlig alder. Det hænger sammen med, at mange børn tilbringer mere tid indenfor og bruger meget tid på aktiviteter tæt på – som fx skærme og læsning. Jo tidligere nærsynethed begynder, jo mere udvikler den sig – og jo værre kan den blive med alderen.
For eksempel:
- Et barn der bliver nærsynet som 7-årig, kan gå fra -1,00 til -6,00 dioptri som 16-årig.
Hvis nærsynetheden først begynder ved 11 år, vil det samme barn typisk kun nå -3,00 dioptri som 16-årig.
Hvis forældre også er nærsynede, er risikoen endnu højere for, at barnet også bliver det.
Men nærsynethed behøver ikke være fremtiden
Den gode nyhed er, at nærsynethed ikke længere behøver at stå i vejen for dit barns fremtid. Med moderne myopiglas kan vi nu bremse udviklingen af nærsynethed med op til 67 %. Det betyder ikke kun bedre syn i barndommen – det mindsker også risikoen for øjensygdomme senere i livet med op til 10 gange.
Og husk: 80 % af al læring sker gennem synet. Derfor er det ikke bare vigtigt – det er nødvendigt – at sikre, at dit barn ser optimalt.
Vi er klar til at tage imod jeres børnebrillehelt og give både dig og dit barn den bedst mulige start – med fokus på både stil, komfort og synssundhed.